Ludvig Mylius Erichsen, 18121848 (aged 35 years)

Birth May 5, 1812
Note: Ludvig Mylius Erichsen

Ludvig Mylius Erichsen M, f. 6 maj 1812, d. 2 maj 1848 Ludvig Mylius Erichsen|f. 6 Maj 1812\\nd. 2 Maj 1848|p67.htm#i407|Mendel Levin Nathansen|f. 20 Nov 1780\\nd. 6 Okt 1868|p191.htm#i871|Anna Margrethe Hennings|f. 18 Mar 1792|p106.htm#i1295|Levin Nathan||p191.htm#i4994|Hitzelia Mayer||p179.htm#i5002|Jacob Hennings|d. 19 Okt 1802|p106.htm#i1035|Anna M. Schindberg|f. c 1753\\nd. e 1801|p249.htm#i1340| Ludvig Mylius Erichsen blev født uden for ægteskab 6 maj 1812 i Den Kgl. Fødselsstiftelse, København. Han var søn af Mendel Levin Nathansen og Anna Margrethe Hennings. Ludvig Mylius Erichsen blev døbt 9 maj 1812 i Den Kgl. Fødselsstiftelse, København.1 Ludvig blev gift 2 december 1831 i Vor Frue, Kalundborg, med Josephine Frederikke Mathiesen , datter af Hans Mathiesen og Catharina Dorothea Heyn.1 Ludvig Mylius Erichsen døde 2 maj 1848 af åreladt i forkert åre under behandling for forkølelse i København i en alder af 35 år. Han blev begravet 7 maj 1848 fra Vor Frelser, København.1

Han er søn af købmanden, økonomen, redaktøren Mendel Levin Nathanson. Ganske vist ikke i ægteskabet med hans kone Esther. Men med deres tjenestepige Marianne Margrethe Henningsen.

Dåbsattesten i Landsarkivet oplyser blot, at 1812 6. juni fødtes på Den kongelige Fødselsstiftelse under nr. 4287 og 9. september døbtes samme sted Ludvig Mylius som søn af patient nr. 427/1812.

De mangelfulde oplysninger om barnets forældre er vel taget af hensyn til Nathanson og hans familie, der var kendte skikkelser i datidens København.

Nathanson kom fra et jødisk, borgerligt miljø i Altona, hvorfra hans mormor i 1795 hentede ham til København. Han talte jiddisch og lidt tysk, men lærte sig hurtigt dansk, fransk og tysk, kom i købmandslære hos sin morbror og blev hans bogholder kun 15 år gammel. Karrieren blomstrede om kap med forretningen, indtil kursfald i 1819-20 satte et midlertidigt punktum. Firmaet måtte træde i betalingsstandsning med en gæld på fem millioner. Nathanson forsøgte at drive forretningen videre, men opgav endeligt i 1831 og slog ind på et andet, familiært spor: Økonomi.

Han har efterladt et alsidigt, økonomisk forfatterskab, som førte til redaktørstolen på Berlingske Tidende, der dengang var noget forsømt og ikke særlig udbredt.

Her tryllede han med sit talent og skabte det moderne dagblad med nyheden på forsiden. Han stod fadder til søndagsavisen som begreb og skabte en kulturelt præget hverdagsavis, der udkom hele to gange om dagen, da han gik 20 år efter .

Der skulle gå flere generationer, før tre unge mænd tog journalistgerningen op efter deres oldefar og bedstefar. Men det gjorde fætrene Ludvig Mylius-Erichsen, Orla Bock og deres fjerne slægtning Peter Nansen.

Slægtskabet kendte de godt til. Mylius, Bock og Nansen kaldte hinanden fætter uden smålig skelen.

Ifølge mundtlig overlevering i familien Erichsen betalte Nathanson sin kusk og pakhusforvalter Ludvig Erichsen for at gifte sig med Marianne Margrethe og købte senere en spækhøkerforretning til parret.

Sin uægte søn slap han aldrig af syne.

Ludvig Mylius kom på skolebænk med den senere så berømte politiker Orla Lehmann, der gik på den private Østre Borgerdydsskole. Det må være Nathanson, der betaler. For i spækhøkerhjemmet blev der stort set født et barn om året, der var munde nok at mætte for Ludvig og Marianne Margrethe, som på 17 år får 15 børn. Ludvig Mylius skulle studere medicin. Men det blev ikke til så meget på Kirurgisk Institut. "Det manglede på lysten."

Til gengæld så han en del til amtskirurg Johan Chr. Bernhard Wittenburg, hvor han traf sin kommende kone, Josephine. De bliver gift 2. december 1831 i Kalundborg, hvor han opretter Privat Sygehus, der består af badeanstalt og barberstue.

Han er gemytlig af sind og selskabeligt anlagt.

Det blev sagt om ham, "at han kunne få døde folk til at le". Og så vil han pludselig være politibetjent. Han har bogstavelig talt fået blod på tanden gennem bekendtskabet med en lille flok forhærdede forbrydere i Kalundborg Arrest. De tilstod ikke, før de havde været under barberens kyndige hænder. Stort set med kniven for struben tvinger Ludvig Mylius sandheden ud af dem. Og bliver selv så begejstret for sit naturlige talent for faget, at han med sin Josephine drager til København, hvor han får ansættelse ved Christianshavns Politikontor omkring 1840.

Og så dør han i 1848 fra kone og fem børn - kun 36 år. Om den tragiske begivenhed står der på en lille seddel fra barnebarnet Asta Bock:

"Bedstefader stod vagt ved Christian den VIII's båre - Castrum Doloris på Amalienborg. Moder var deroppe med moders to søskende, Sofie og Theodor. Bedstefar henter her en forkølelse - lod sig årelade, men der blev åreladt på en fejl åre, så det blev en blodforgiftning. Bedstefar døde på Almindelig Hospital, hvor professor Christensen var, og bedstefar ønskede at behandles af ham."

Bag båren ved begravelsen på Vor Frelsers Kirkegård går en gammel mand og græder. Det er Mendel Levin Nathanson.2 Han var i 1831 barber i Kalundborg. Han var i 1845 politibetjent i København. Børn af Ludvig Mylius Erichsen og Josephine Frederikke Mathiesen

* Ane Sophie Doris Erichsen f. 5 Okt 1833 * Theodor Lauritz Erichsen f. 12 Jun 1835 * Heinrich Frederich Erichsen f. 8 Apr 1837, d. 16 Apr 1837 * Petrea Andreassine Erichsen f. 10 Maj 1838, d. 11 Maj 1838 * Emma Louise Frederikke Erichsen+ f. 16 Mar 1840, d. 7 Dec 1920 * Peter Henrik Erichsen+ f. 30 Maj 1842, d. e 1902 * Julie Sandrine Theresia Erichsen f. 18 Jan 1847 * Laura Antoinette Erichsen f. 10 Apr 1848, d. 29 Apr 1848

Kildehenvisninger

1. [S4] Kirkebog. 2. [S114] Janni Andreassen, Mylius.

MarriageJosephine Frederikke MathiesenView this family
December 2, 1831 (aged 19 years)
Birth of a daughterEmma Louise Frederikke Erichsen
March 16, 1840 (aged 27 years)
Birth of a sonPeter Henrik Eriksen
May 30, 1842 (aged 30 years)
Death May 2, 1848 (aged 35 years)
Reference number
3472

Last change January 12, 2008

Family with Josephine Frederikke Mathiesen
himself
18121848
Birth: May 5, 1812Den Kgl. Fødselsstiftelse, København, Denmark
Death: May 2, 1848København, Denmark
wife
Marriage
Marriage: December 2, 1831Kalundborg, Sorø, Denmark
8 years
daughter
18401920
Birth: March 16, 1840 27København, Denmark
Death: December 7, 1920
2 years
son
18421902
Birth: May 30, 1842 30København, Denmark
Death: after 1902
BirthVarious websites
Note: Ludvig Mylius Erichsen

Ludvig Mylius Erichsen M, f. 6 maj 1812, d. 2 maj 1848 Ludvig Mylius Erichsen|f. 6 Maj 1812\\nd. 2 Maj 1848|p67.htm#i407|Mendel Levin Nathansen|f. 20 Nov 1780\\nd. 6 Okt 1868|p191.htm#i871|Anna Margrethe Hennings|f. 18 Mar 1792|p106.htm#i1295|Levin Nathan||p191.htm#i4994|Hitzelia Mayer||p179.htm#i5002|Jacob Hennings|d. 19 Okt 1802|p106.htm#i1035|Anna M. Schindberg|f. c 1753\\nd. e 1801|p249.htm#i1340| Ludvig Mylius Erichsen blev født uden for ægteskab 6 maj 1812 i Den Kgl. Fødselsstiftelse, København. Han var søn af Mendel Levin Nathansen og Anna Margrethe Hennings. Ludvig Mylius Erichsen blev døbt 9 maj 1812 i Den Kgl. Fødselsstiftelse, København.1 Ludvig blev gift 2 december 1831 i Vor Frue, Kalundborg, med Josephine Frederikke Mathiesen , datter af Hans Mathiesen og Catharina Dorothea Heyn.1 Ludvig Mylius Erichsen døde 2 maj 1848 af åreladt i forkert åre under behandling for forkølelse i København i en alder af 35 år. Han blev begravet 7 maj 1848 fra Vor Frelser, København.1

Han er søn af købmanden, økonomen, redaktøren Mendel Levin Nathanson. Ganske vist ikke i ægteskabet med hans kone Esther. Men med deres tjenestepige Marianne Margrethe Henningsen.

Dåbsattesten i Landsarkivet oplyser blot, at 1812 6. juni fødtes på Den kongelige Fødselsstiftelse under nr. 4287 og 9. september døbtes samme sted Ludvig Mylius som søn af patient nr. 427/1812.

De mangelfulde oplysninger om barnets forældre er vel taget af hensyn til Nathanson og hans familie, der var kendte skikkelser i datidens København.

Nathanson kom fra et jødisk, borgerligt miljø i Altona, hvorfra hans mormor i 1795 hentede ham til København. Han talte jiddisch og lidt tysk, men lærte sig hurtigt dansk, fransk og tysk, kom i købmandslære hos sin morbror og blev hans bogholder kun 15 år gammel. Karrieren blomstrede om kap med forretningen, indtil kursfald i 1819-20 satte et midlertidigt punktum. Firmaet måtte træde i betalingsstandsning med en gæld på fem millioner. Nathanson forsøgte at drive forretningen videre, men opgav endeligt i 1831 og slog ind på et andet, familiært spor: Økonomi.

Han har efterladt et alsidigt, økonomisk forfatterskab, som førte til redaktørstolen på Berlingske Tidende, der dengang var noget forsømt og ikke særlig udbredt.

Her tryllede han med sit talent og skabte det moderne dagblad med nyheden på forsiden. Han stod fadder til søndagsavisen som begreb og skabte en kulturelt præget hverdagsavis, der udkom hele to gange om dagen, da han gik 20 år efter .

Der skulle gå flere generationer, før tre unge mænd tog journalistgerningen op efter deres oldefar og bedstefar. Men det gjorde fætrene Ludvig Mylius-Erichsen, Orla Bock og deres fjerne slægtning Peter Nansen.

Slægtskabet kendte de godt til. Mylius, Bock og Nansen kaldte hinanden fætter uden smålig skelen.

Ifølge mundtlig overlevering i familien Erichsen betalte Nathanson sin kusk og pakhusforvalter Ludvig Erichsen for at gifte sig med Marianne Margrethe og købte senere en spækhøkerforretning til parret.

Sin uægte søn slap han aldrig af syne.

Ludvig Mylius kom på skolebænk med den senere så berømte politiker Orla Lehmann, der gik på den private Østre Borgerdydsskole. Det må være Nathanson, der betaler. For i spækhøkerhjemmet blev der stort set født et barn om året, der var munde nok at mætte for Ludvig og Marianne Margrethe, som på 17 år får 15 børn. Ludvig Mylius skulle studere medicin. Men det blev ikke til så meget på Kirurgisk Institut. "Det manglede på lysten."

Til gengæld så han en del til amtskirurg Johan Chr. Bernhard Wittenburg, hvor han traf sin kommende kone, Josephine. De bliver gift 2. december 1831 i Kalundborg, hvor han opretter Privat Sygehus, der består af badeanstalt og barberstue.

Han er gemytlig af sind og selskabeligt anlagt.

Det blev sagt om ham, "at han kunne få døde folk til at le". Og så vil han pludselig være politibetjent. Han har bogstavelig talt fået blod på tanden gennem bekendtskabet med en lille flok forhærdede forbrydere i Kalundborg Arrest. De tilstod ikke, før de havde været under barberens kyndige hænder. Stort set med kniven for struben tvinger Ludvig Mylius sandheden ud af dem. Og bliver selv så begejstret for sit naturlige talent for faget, at han med sin Josephine drager til København, hvor han får ansættelse ved Christianshavns Politikontor omkring 1840.

Og så dør han i 1848 fra kone og fem børn - kun 36 år. Om den tragiske begivenhed står der på en lille seddel fra barnebarnet Asta Bock:

"Bedstefader stod vagt ved Christian den VIII's båre - Castrum Doloris på Amalienborg. Moder var deroppe med moders to søskende, Sofie og Theodor. Bedstefar henter her en forkølelse - lod sig årelade, men der blev åreladt på en fejl åre, så det blev en blodforgiftning. Bedstefar døde på Almindelig Hospital, hvor professor Christensen var, og bedstefar ønskede at behandles af ham."

Bag båren ved begravelsen på Vor Frelsers Kirkegård går en gammel mand og græder. Det er Mendel Levin Nathanson.2 Han var i 1831 barber i Kalundborg. Han var i 1845 politibetjent i København. Børn af Ludvig Mylius Erichsen og Josephine Frederikke Mathiesen

* Ane Sophie Doris Erichsen f. 5 Okt 1833 * Theodor Lauritz Erichsen f. 12 Jun 1835 * Heinrich Frederich Erichsen f. 8 Apr 1837, d. 16 Apr 1837 * Petrea Andreassine Erichsen f. 10 Maj 1838, d. 11 Maj 1838 * Emma Louise Frederikke Erichsen+ f. 16 Mar 1840, d. 7 Dec 1920 * Peter Henrik Erichsen+ f. 30 Maj 1842, d. e 1902 * Julie Sandrine Theresia Erichsen f. 18 Jan 1847 * Laura Antoinette Erichsen f. 10 Apr 1848, d. 29 Apr 1848

Kildehenvisninger

1. [S4] Kirkebog. 2. [S114] Janni Andreassen, Mylius.

MarriageVarious websites
NameVarious websites
DeathVarious websites
Birth

Ludvig Mylius Erichsen M, f. 6 maj 1812, d. 2 maj 1848 Ludvig Mylius Erichsen|f. 6 Maj 1812\\nd. 2 Maj 1848|p67.htm#i407|Mendel Levin Nathansen|f. 20 Nov 1780\\nd. 6 Okt 1868|p191.htm#i871|Anna Margrethe Hennings|f. 18 Mar 1792|p106.htm#i1295|Levin Nathan||p191.htm#i4994|Hitzelia Mayer||p179.htm#i5002|Jacob Hennings|d. 19 Okt 1802|p106.htm#i1035|Anna M. Schindberg|f. c 1753\\nd. e 1801|p249.htm#i1340| Ludvig Mylius Erichsen blev født uden for ægteskab 6 maj 1812 i Den Kgl. Fødselsstiftelse, København. Han var søn af Mendel Levin Nathansen og Anna Margrethe Hennings. Ludvig Mylius Erichsen blev døbt 9 maj 1812 i Den Kgl. Fødselsstiftelse, København.1 Ludvig blev gift 2 december 1831 i Vor Frue, Kalundborg, med Josephine Frederikke Mathiesen , datter af Hans Mathiesen og Catharina Dorothea Heyn.1 Ludvig Mylius Erichsen døde 2 maj 1848 af åreladt i forkert åre under behandling for forkølelse i København i en alder af 35 år. Han blev begravet 7 maj 1848 fra Vor Frelser, København.1

Han er søn af købmanden, økonomen, redaktøren Mendel Levin Nathanson. Ganske vist ikke i ægteskabet med hans kone Esther. Men med deres tjenestepige Marianne Margrethe Henningsen.

Dåbsattesten i Landsarkivet oplyser blot, at 1812 6. juni fødtes på Den kongelige Fødselsstiftelse under nr. 4287 og 9. september døbtes samme sted Ludvig Mylius som søn af patient nr. 427/1812.

De mangelfulde oplysninger om barnets forældre er vel taget af hensyn til Nathanson og hans familie, der var kendte skikkelser i datidens København.

Nathanson kom fra et jødisk, borgerligt miljø i Altona, hvorfra hans mormor i 1795 hentede ham til København. Han talte jiddisch og lidt tysk, men lærte sig hurtigt dansk, fransk og tysk, kom i købmandslære hos sin morbror og blev hans bogholder kun 15 år gammel. Karrieren blomstrede om kap med forretningen, indtil kursfald i 1819-20 satte et midlertidigt punktum. Firmaet måtte træde i betalingsstandsning med en gæld på fem millioner. Nathanson forsøgte at drive forretningen videre, men opgav endeligt i 1831 og slog ind på et andet, familiært spor: Økonomi.

Han har efterladt et alsidigt, økonomisk forfatterskab, som førte til redaktørstolen på Berlingske Tidende, der dengang var noget forsømt og ikke særlig udbredt.

Her tryllede han med sit talent og skabte det moderne dagblad med nyheden på forsiden. Han stod fadder til søndagsavisen som begreb og skabte en kulturelt præget hverdagsavis, der udkom hele to gange om dagen, da han gik 20 år efter .

Der skulle gå flere generationer, før tre unge mænd tog journalistgerningen op efter deres oldefar og bedstefar. Men det gjorde fætrene Ludvig Mylius-Erichsen, Orla Bock og deres fjerne slægtning Peter Nansen.

Slægtskabet kendte de godt til. Mylius, Bock og Nansen kaldte hinanden fætter uden smålig skelen.

Ifølge mundtlig overlevering i familien Erichsen betalte Nathanson sin kusk og pakhusforvalter Ludvig Erichsen for at gifte sig med Marianne Margrethe og købte senere en spækhøkerforretning til parret.

Sin uægte søn slap han aldrig af syne.

Ludvig Mylius kom på skolebænk med den senere så berømte politiker Orla Lehmann, der gik på den private Østre Borgerdydsskole. Det må være Nathanson, der betaler. For i spækhøkerhjemmet blev der stort set født et barn om året, der var munde nok at mætte for Ludvig og Marianne Margrethe, som på 17 år får 15 børn. Ludvig Mylius skulle studere medicin. Men det blev ikke til så meget på Kirurgisk Institut. "Det manglede på lysten."

Til gengæld så han en del til amtskirurg Johan Chr. Bernhard Wittenburg, hvor han traf sin kommende kone, Josephine. De bliver gift 2. december 1831 i Kalundborg, hvor han opretter Privat Sygehus, der består af badeanstalt og barberstue.

Han er gemytlig af sind og selskabeligt anlagt.

Det blev sagt om ham, "at han kunne få døde folk til at le". Og så vil han pludselig være politibetjent. Han har bogstavelig talt fået blod på tanden gennem bekendtskabet med en lille flok forhærdede forbrydere i Kalundborg Arrest. De tilstod ikke, før de havde været under barberens kyndige hænder. Stort set med kniven for struben tvinger Ludvig Mylius sandheden ud af dem. Og bliver selv så begejstret for sit naturlige talent for faget, at han med sin Josephine drager til København, hvor han får ansættelse ved Christianshavns Politikontor omkring 1840.

Og så dør han i 1848 fra kone og fem børn - kun 36 år. Om den tragiske begivenhed står der på en lille seddel fra barnebarnet Asta Bock:

"Bedstefader stod vagt ved Christian den VIII's båre - Castrum Doloris på Amalienborg. Moder var deroppe med moders to søskende, Sofie og Theodor. Bedstefar henter her en forkølelse - lod sig årelade, men der blev åreladt på en fejl åre, så det blev en blodforgiftning. Bedstefar døde på Almindelig Hospital, hvor professor Christensen var, og bedstefar ønskede at behandles af ham."

Bag båren ved begravelsen på Vor Frelsers Kirkegård går en gammel mand og græder. Det er Mendel Levin Nathanson.2 Han var i 1831 barber i Kalundborg. Han var i 1845 politibetjent i København. Børn af Ludvig Mylius Erichsen og Josephine Frederikke Mathiesen

* Ane Sophie Doris Erichsen f. 5 Okt 1833 * Theodor Lauritz Erichsen f. 12 Jun 1835 * Heinrich Frederich Erichsen f. 8 Apr 1837, d. 16 Apr 1837 * Petrea Andreassine Erichsen f. 10 Maj 1838, d. 11 Maj 1838 * Emma Louise Frederikke Erichsen+ f. 16 Mar 1840, d. 7 Dec 1920 * Peter Henrik Erichsen+ f. 30 Maj 1842, d. e 1902 * Julie Sandrine Theresia Erichsen f. 18 Jan 1847 * Laura Antoinette Erichsen f. 10 Apr 1848, d. 29 Apr 1848

Kildehenvisninger

1. [S4] Kirkebog. 2. [S114] Janni Andreassen, Mylius.