Slægtsforskning om Frandzen, Herholdt, Holmström og beslægtede familier

"Kaas, Frederik Christian, 1727-1804, Søofficer, Søn af nedennævnte Admiral Ulrik K. (d. 1746), blev født 1. Dec. 1727, indtraadte i Marinen som Sekondlieutenant 1747, blev Premierlieutenant 1753, Kapitajnlieutenant 1755, Kapitajn 1758, Kommandørkapitajn 1767, Kommandør 1775, Kontreadmiral 1781, Viceadmiral 1790 og virkelig Admiral 1800. Strax efter sin Udnævnelse til Officer bestemtes han til at studere Skibskonstruktion, hvorfor han indtraadte som Avskultant i Konstruktionskommissionen og samtidig undervistes af Overskibsbygmester Thuresen. 1752-56 rejste han tillige med Lieutenant F. M. Krabbe i Udlandet for at studere; de besøgte England, Frankrig, Italien -- det sidste Land for at sætte sig ind i Bygningen af Galejer -- og Holland. 1756 havde han sin første Chefskommando, Fregatten «Hvide Ørn» i Admiral Rømelings Eskadre. 1757 indgave han og Krabbe Tegning til en Fregat konstrueret efter nye Principper. Med Kommandør Lützow deltog han s. A. i en Middelhavsrejse med Orlogsskibet «Island»; baade Chef og næstkommanderende døde om Bord, og K. hjemførte derefter Skibet. 1757-64 var han Chef for forskjellige Fregatter, mest i Middelhavet. 1765 blev han gift med Sophie Elisabeth Charisius (f. 25. Jan. 1743 d. 9. Sept. 1769), Datter af Konferensraad Constantin August C. til Constantinsborg (f. 1712 d. 1776) og Kirstine f. Baronesse Güldencrone. 1765-66 var han paa en diplomatisk Sendelse til Marokko, 1769 Chef for Linjeskibet «Mars». 1771 indtraadte han i Ægteskab med Edele Sophie Kaas (f. 10. Maj 1747 d. 22. Okt. 1800), Datter af Generalmajor Otto Ditlev K. (d. 1778). S. A. afløste han Admiral Fontenay som Chef for Søkadetkorpset; i denne Stilling forblev han til 1781, da han udnævntes til Holmens Chef som Overekvipagemester. Som saadan virkede han med Dygtighed til 1792. Af en længere Redegjørelse af ham for hans Virksomhed paa Holmen («Nyt Arkiv f. Søvæs.» II) fremgaar det, at han fik Orlogsværftet, som ved alt for knappe Pengebevillinger var kommet en Del i Forfald, kjendelig oparbejdet, derimod ikke, at Resultatet vistnok for en stor Del skyldtes den talentfulde Fabrikmester H. Gerner (V, 614). -- 1792 afgik K. fra Holmen og blev 3. Militærdeputeret i Admiralitets- og Kommissariatskollegiet. 1794 avancerede han til 2. og 1796 til 1. Deputeret. 1795 °g 96 var nan tillige Chef for Eskadrer, som til Nevtralitetens Beskyttelse opererede i Østersøen sammen med svenske Eskadrer. Med sin anden Hustru fik han Nedergaard paa Langeland. Han blev hvid Ridder 1780 og døde 28. Marts 1804."