Slægtsforskning om Frandzen, Herholdt, Holmström og beslægtede familier

"Eickstedt ['ajkstæt], Hans Heinrich v.,
dansk Officer, Statsminister, f. 14. Juli 1715, d. 13. Aug. 1801, Søn af en indvandret pommersk Adelsmand, Valentin v. E., der under Christian V og
Frederik IV havde indtaget
en ret fremskudt Plads i den danske
Hær, og den danske Adels-
dame Edel 'Kaas. Da Fa-
deren døde 1718, blev hans
Opdragelse helt dansk;
men den Undervisning, der blev ham til Del, var højst mangel-
fuld, og han gjorde intet
senere for at bøde herpaa; han skal ikke have forstaaet Fransk, ikke kunnet skrive Tysk, ikke have haft noget Kendskab til klassiske Sprog og
i Historie og Geografi været saa uvidende, at han ikke kunde berøre disse Emner uden at give sig Blottelser. 17 Aar gi traadte han ind
i Hæren; han synes efter de Tiders Begreber at have været en ret dygtig Officer og avan-
cerede til Generalmajor. Han vilde imidlertid uden Tvivl ikke have efterladt sig noget Minde i vor Historie, hvis ikke Struensee havde kaldt E.'s Dragonregiment fra Næstved til Kbhvn for at være ham en Støtte under den voksende Gæring blandt Hovedstadens Befolkning. Det lykkedes dog Juliane Marie at faa E. over paa de
Sammensvornes Parti, saaledes at det
overdroges ham sammen med Oberst Køller at yde den milit. Hjælp ved Hof revolutionen 17. Jan. 1772. E. belønnedes rigeligt straks efter og i den flg. Tid; han udnævntes til R. af Dbg. (Storkors), Statsminister, General, Kommandant i Kbhvn
m. m. Endelig blev han 1773 Overhofmester for Kronprins Frederik, ved en Kabinetsordre, der taler om »hans danske Hjerte og fornuftige
Omhyggelighed«. E.'s letsindige og umoralske Levned, Mangel paa Kundskaber og Plumphed i Væsen gjorde ham absolut ikke skikket
til denne Post. Paa den anden Side kender vi kun hans Virksomhed som Hofmester efter hans Fjenders Beretninger, som aabenbart er altfor
partiske. Nogle gode Egenskaber var han i Besiddelse af, og naar Kronprinsens Opdragelse var saa mild og human, som den var, turde det
for en stor Del regnes til E.'s Fortjeneste. Dansk var hans hele Følemaade, der bl. a. viser sig i
den Iver, hvormed han arbejdede for dansk Kommandosprog i Hæren og Indførelsen af Indfødsretten. Paa Kronprinsens Konfirmationsdag
4. Apr. 1784 afskedigedes han efter at have mishaget Hoffet og Guldberg, idet han dog samtidig udnævntes til Overkammerherre. Han trak sig tilbage til Boltinggaard paa Fyn, som han
var kommet i Besiddelse af gennem Moderens Slægt. Han var god og human mod sine Bønder, om han end ikke nærede særlig Interesse for Godsets Styrelse. (L i 11.: Koch,
»Frederik VI's Barndom« [»Hist. Tidsskr.«, VI, 3];
Samme, »Statsminister J. O. Schack-Rathlou«
[Hist. Tidsskr.«, VI, 4]; S c h r a y h, »Fra
General E.'s gi. Dage« [»Museum«, II]). L. K."